Klubbens historie

Efter opfindelsen af benzinmotoren blev menneskeheden i 1880erne beriget med konstruktionen af motorcyklen og den benzindrevne automobil. Dette førte omkring århundredskiftet til stiftelse af klubber for ejere af sådanne motorkøretøjer.

1901 stiftedes således Kongelig dansk Automobil Klub (KDAK) for «ejere af automobiler», mens andre klubber blev stiftet af pionerer med «fartdjævlen» i kroppen for udnyttelse af køretøjerne ved en ny sport - motorsporten.

Flere af disse første klubber havde såvel motorcykel som automobilkørere som medlemmer, men uoverensstemmelser i interesser samt menneskelige modsætninger førte til «udbrydere», som så stiftede nye klubber.

Det var sådanne «udbrydere» fra «Dansk Motor Cycle Club» af 9. marts 1904, der dannede grundlaget for Dansk Motor Klub, ved at stifte «Motosacoche-Klubben» 27. november 1907, med Kaptajn G. Rosenkrone von Benzon som stifter. Sammen med andre brugere af samme maskine, ville han danne en klub som kunne arbejde på en mere fornøjelig måde end «Dansk Motor Cycle Club». Rosenkrone von Benzon blev ganske naturligt klubbens første formand.

Ideen til den nye klub havde Rosenkrone fået på den udstilling Dansk Automobil Klub i samarbejde med Cycle og Automobilgrosserernes Forening havde arrangeret i Tivoli. Her havde kaptajnen købt en af de små Motosacoche Maskiner og fik hurtigt smag for den nye sport. Klubben var kun åben for ejere af Motosache Maskiner. Medlemsantallet var højst en snes stykker.

Fra starten i 1907 herskede der en stærk kammeratskabsfølelse blandt klubbens medlemmer, som udvikledes under klub turene og anden selskabelighed, samt en fredelig sportsånd, der gjorde sig gældende ved de forskellige løb og konkurrencer som klubben stod for. Bl.a. Sjælland rundt, der i de følgende år blev til en tilbagevendende begivenhed. I de følgende tre år fik klubben mange nye medlemmer med andre maskiner, fortrinsvis fra «Dansk Motor Cycle Klub», at man først ændrede navnet til «Motorcycleklubben af 1907», og da klubben arrangerede løb for både motorcykler og automobiler med Stor tilgang af automobilejere til følge, ønskede man et mere rummeligt navn. Ved generalforsamlingen i 1912, den 7. november, tog man navnet «Dansk Motor Klub».

Med navneforandringen kom der også rigtig liv i klubben, der kom penge i kassen og mange flere medlemmer. Klubben blev landets største motorsportsklub. Og da klubben i 1914 sammen med Automobil og Cyclegrossererforeningen arrangerede den store motorudstilling i Tivoli, blev det et særdeles godt grundlag for klubbens senere trivsel.

Med dygtige og meget aktive motorkørere blandt sine medlemmer kom klubben til at forestå mange af datidens motorsportsarrangementer, som var enten
interne for klubben, eller åbne for andre klubbers deltagelse. De samme klubmedlemmer kom senere til at betyde meget for klubben, dels repræsenterende de klubben i løb, dels som senere formænd i klubben og ikke mindst som officials ved motorløb, arrangeret af den senere stiftede motorunion.
I 1913, 14 og 15 arrangerede Dansk Motorklub i samarbejde med dagbladet Politiken Skagensløbene, det første blev kørt den 9. til 10. august 1913. Her deltog 72 køretøjer, heraf 13 automobiler.

I 1913 danner Dansk Motorklub et sportsudvalg sammen med 4 andre motorcykelklubber, for at begrænse de alt for mange løb. Sportsudvalget blev
senere til "Det Permanente Sportsudvalg" og i 1914 til "Dansk Mototcycle Union" DMU og omdøbes til Dansk Motor Union, der skulle overtage rettigheder og forpligtelser til arrangementer af international art og med internationalrepræsentation. Dansk Motor Klub så sin stilling truet og modsatte sig en sådan unions oprettelse og undlod derfor at tilmelde sig fra starten, men indså dog senere nødvendigheden og betydningen heraf.
Længe varede det ikke før DMK medlemmer, som havde stor rutine og erfaring,gjorde sig stærkt gældende i unionsarbejdet. Omtrent på samme tidspunkt blev Prins Axel æresmedlem i Dansk Motor Klub. Prins Axel viste fra et meget tidligt tidspunkt motorsporten stor interesse og fik derfor også øgenavnet «Kardanaxel».

I 1914 stillede Dansk Motor Klub sig i spidsen for at arrangere en Automobil- og Motorcycle Udstilling i Tivoli.

Fra mødeprogrammet i 1915 får man et godt indtryk af mødeprogrammet fra dengang:
Søndag den 19. april Lillerød.
Søndag 3. maj Jægerspris.
Torsdag den 21. maj Sandkro med damer.
Tirsdag den 26. maj aftentur til Søllerød.
Søndag den 7. juni Helsingborg med damer.
Lørdag den 13. og 14. juni Vifteløb 750 km.
14. juni Tivolifest.
Tirsdag den 23. juni aftentur til Fiskebæk med damer.
Søndag den 23. juni udstillingstur til Malmø.
Søndag den 5. juli skovtur til Lindenborg med damer, medbragt frokost.
Søndag den 19. juli. Høve.
Tirsdag den 28. juli aftentur til Avedøre med damer.
Søndag den 9. august Gilleleje.
Søndag den 23. august Køge Strandhotel med damer.
Søndag den 6. september Reparationsløb, Fredensborg med damer.
Tirsdag den 15. september aftentur til Tåstrup.
Søndag den 20. september Olympiske Lege, Frederiksværk med damer.

Endvidere en 2-dagestur til Møens Klint, bakkeprøver vil blive afholdt undervejs.

Hver torsdag aften er der keglespil på Hotel Rustenborg i Lyngby (maj-september).
Samtlige klubture vil blive indvarslet i bladet «Auto» med angivelse af tid og sted for Start. De kørende vælger køreformand, hvis angivelser skal efterkommes.
(Bøde for at køre forbi køreformanden: 50 øre). Emblem skal bæres ellers bøde: 35 øre.
Damer og herrer optages som medlemmer, når de proponeres af to medlemmer, kontingent er 20,- kroner årligt for aktive, 10 kroner årligt for passive medlemmer. Indskud 5,- kroner.

I 1915 blev Rosenkrone afløst af Alfred Nervø som formand. Nervø var redaktør på dagbladet Politiken og en ivrig, dygtig og kendt motorkører. Næppe nogen har gjort så meget for, at gøre Dansk Motor Klub kendt som Nervø.

En af de største motorsportssensationer i Danmark i 1919 var dagspressens meddelelse om, at D.M.K. i samarbejde med dagbladet Politiken, ville afholde det første hastighedsløb i Danmark, nærmere betegnet på Fanø strand.
Ideen hertil var kommet fra bestyrelsesmedlemmet i DMK Svend Simmelkjær, men ført ud i livet af Alfred Nervø.
DMK havde afholdt mange andre former for løb. Det mest kendte var pålidelighedsløb, men derudover blev der dyrket udholdenhedsløb, langsomhedsløb, manøvreløb og andre i dag ukendte og måske glemte former for motorløb. Hastighedsløbet på Fanø strand i 1919 blev en stor succes, og allerede efter dette første Fanøløb var det slået fast, at løbet skulle være en årlig tilbagevendende motorsportsbegivenhed i Danmark.

Motorsporten fik i 1920¹erne modstandere i befolkningen, fordi der blev kørt på offentlige veje, hvilket gav grobund for tanken om en permanent motorbane. DMK medlemmer var rigt repræsenteret i arbejdet for en sådan bane, her skal nævnes f.eks. Ove Bendixen, Carl Høltzer, Knud Danielsen, Søren Levring og C. Bohnstedt Petersen. Anstrengelserne gav nogle år senere resultat ved åbning af Glostrupbanen i 1922, en bane med en længde på 1666 meter og en bredde på 40 meter, ligesom svingene var hævet to meter: en bane som var forud for tiden.

I 1920 og 21 blev Fanøløbene arrangeret af DMK. og i 1921 da løb nr. 3 blev kørt, blev der uddelt præmier for 18.000,- kr. Formanden for Dansk Motor Klub, Alfred Nervø, var ude af stand til at deltage på grund af sygdom, men sendte en hilsen i form en sang: Motorens sang, som stadigvæk synges ved Dansk Motor Klubs store fester.

Den 11. august 1921 døde Nervø. Det var et stort savn såvel for klubben som for motorsporten. Ove Bendixen blev valgt til formand i 1922. Da Bendixen selv var meget aktiv motorkører, og var omgivet af lige så ivrige klubmedlemmer, var der i de følgende år et liv i klubben og motorsporten, som ikke tidligere havde været kendt.
Efter 3 succesløb på Fanø ansøgte Dansk Motor Klub hos A/S Fanø Vesterhavsbad om at få eneretten til fremtidige motorløb på stranden, da klubben havde været hovedansvarlig for afholdelsen af løbene1919 og i 1920 og 1921 , i øvrigt med beskeden økonomisk succes.
Derfor blev der oprettet en Fanø løbsfond på omkring 6.000,- kr. til afvikling af fremtidige løb. Denne fond var allerede opbrugt det følgende år for at dække en del af underskuddet.
For afholdelse af Fanøløbet i 1922 mente bestyrelsen i DMK at det ville være en god ide at anmode Kongelig Dansk Automobil Klub om at overtage protektoratet for løbene, da man mente det ville have en større pr. effekt overfor udlandet. Resultatet blev at der blev dannet et præsidium. I 1922 blev det vedtaget at Fanø løbene skulle køres under navnet International Fanø Motor Stævne under protektorat af Kongelig Dansk Automobil Klub og Danmarks Motorunion, arrangeret af DANSK MOTOR KLUB. Løbet i 1922 gav et stort tab. Og samarbejdet med de deri interesserede parter ophørte temmelig pludseligt.

I 1923 kørtes Fanøløbene for 5. gang og der blev sat to verdensrekorder:
Campbell i sin Sunbeam kørte 1 km med flyvende start begge veje med en gennemsnitstid på 16,41 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart af
219,646 km i timen. Hans bedste tid var i medvind: her kørte han med en
hastighed af 235,60 km i timen.
En ny Fanørekord på motorcykel blev også opnået af Chr. Herl på Excelsior med en gennemsnitsfart af 150 km i timen.
Også i 1923 afholdt DMK en række internationale løb på Glostrup vædeløbsbane - som blev meget succesfulde sportslig som økonomisk.

I 1924 23. og 24. august afholdtes Fanøløbene for 6. gang. 15.000 tilskuere var mødt op, løbene skulle have gået over tre dage, men blev afkortet til to på grund af dårligt vejr. Fanøløbene mødte også deres skæbne i 1924, da den engelske major Campbell satte verdensrekord, idet der under rekordforsøgene indtraf en ulykke, som kostede en 10-årig dreng blandt tilskuerne livet.

På en ekstraordinær generalforsamling den 20. december 1923 blev det vedtaget at gøre Dansk Motor Klub til en decideret herreklub ved i lovene at stryge paragraffen «at damer kunne optages». På generalforsamlingen i 1923 blev årskontingentet sat til 40,- kr. og indskuddet til 50,- kr. Samtidig blev det tilføjet i lovene at medlemsantallet ikke måtte overstige 201.
Klubben havde da 196 medlemmer, 9 æresmedlemmer samt 11 ekstraordinære medlemmer (kontingentfri), bestående af bestyrelserne i K.M.U og D.M.U. Det blev også vedtaget at den af Axel Salto tegnede dirigentklokke skulle fremstilles. Den samme dirigentklokke som stadigvæk er i brug ved DMK’s møder. I 1923 blev Veteranløbet holdt for første gang og afholdt igen i 1923 og 1931.

Fra årsberetningen 1923: Den 24. februar afholdtes den første store fest med damer i Paladsteaterets blå sal, alle var enige om at denne fest burde gentages hvert år. Medlemsfortegnelse udsendes finansieret af annonceindtægter fra medlemmerne, annoncepris 50,- kr. Pr. 1. januar 1924 var der 201 medlemmer, heraf 18 livsvarige og 18 udenfor København, 9 herrer på venteliste til optagelse.
Ved generalforsamlingen i 1925 skænkede Varmemester Møller den smukke fanefod som endnu bruges ved alle arrangementer, prydet med Carl Høltzer komponerede smukke banner. Ligeledes forærede Varmemester Møller et komplet sæt tidtagningsapparater monterede i egetræskasser, de tidtagningsapparater som bruges ved Fanøløbene.

I de følgende år blev der arrangeret og gennemført følgende store motorløb:
Herregårdsløbet 1925, motorløbet Tyskland-Danmark 1925, København-Rom 1927, Madridløbet 1928, Pariserløbet 1929 og veteranløbet 1930. Naturligvis satte DMK medlemmer sit præg på alle løbene, ligesom de havde gjort ved løb i årene forud, såsom Berlinsløb, Parisløb, Skagensløb, og der havde været afholdt Dansk Motor Grand Prix over tre dage. I 1921 vandt et DMK medlem, Carl Høltzer, i automobilklassen et løb fra Paris til København. Siden hed han kun Pariser-Carl.

Referat fra DMKs skovtur i 1924:
"Sørdag den 25. Maj afholUt D.M.K. sin tredie Skovtur for Medlemmerne, deres Damer og Børn og ved Starten fra Odd Fellow Palæets Gård Kl. 10 Formiddag mødte der 42 Autotnobiler samt 6 Motorcykler med ialt 180 Personer ombord hvoraf de 60 var børn.

Fra Palæets Gaard kørtes til Amalienborg Slotsplads, hvor Køretøerne, der var forsynede med numrere blev stillet op i nummerorden og med Carl Holtzer som Køreformand kørtes over Langelinie, Trianglen, Lyngbyvejen, over Hørsholm! til Nøddebo Kro, hvor den medbragte Frokost blev indtaget i Kroens store Sal. Her bød Formanden Ove Bendixerl Velkornmen og Kaffe med Likør indtoges i den pragtfulde Have. Efter Kaffen var der en Mængde af deltagerne der startede til den obligatoriske fotografikonkurrence, der vandtes af Magnus Kiær, medens Carl Holtzer blev Nr. 2 og Karosseri-Nielsen, Nr. 3., Chr. Schmidt Nr. 4. Disse fik alle flotte præmier overrakt at formamden.
Medens Fotografi-Konkurrencen blev afholdt, arrangerede Søren Levring, Hersleb Christiansen og Knud Danielsen løb for drengene, pigerne og herrer og damer, tillige Sækkeløb, Kænguruløb etc. og der blev uddelt en masse præmier i disse løb.

Helle Bro udfordrede Søren Levring til en match i hurtigløb, som vandtes overlegent af Søren.

Efter nogle timers fornøjeligt samvær brød man op og i det herligste foraarsvejr rullede Køretøjerne atter til København og Medlemmernene var alle glade for denne herlige Tur"

I 1929 afholdt Dansk Motorklub den første klub-kegleturnering, som jo endnu har medlemmernes interesse, og som fra begyndelsen kunne opvise en pragtfuld samling præmier, som udsattes af interesserede, gode medlemmer. Senere er det jo blevet klubben, som udsætter præmierne (sølvtøj mm.).
Med depressionen i 1930'erne kom tilbagegang og dødvande også til DMK, hvor Carl Høltzer i mellemtiden var blevet formand. For at bringe lidt liv i klubben, var man gået over til at arrangere sammenkomster og fester for klubbens medlemmer - også med damer.

I 1932 indstiftede klubbens daværende bestyrelse et æresemblem i guld for de af klubbens medlemmer, der havde 20 års medlemskab og derover. Dette hæderstegn uddeltes første gang ved klubbens 25 års jubilæum på «Den kongelige Skydebane» den 27. november 1932 og blev her tildelt Rosenkrone, Axel Ketner, Hyllinge, Carl Høltzer og Hans Lystrup. Siden er det gennem årene blevet tildelt adskillige gode og trofaste medlemmer.

I 1932 blev det krævet af medlemmerne, at man startede sit eget medlemsblad, i begyndelsen som en månedsbulletin. Og i 1934 udkom det første DMK-nyt, pris: tryk og porto 701,41 - som betaltes af velvillige medlemmers annoncer indtægt 1070,-.

I sæsonen 1933-34 promoverede klubben sig med et billotteri, indkommet beløb 800,-kr., hvor førstepræmien var en bil af mærket Chrysler, som klubben havde erhvervet til ren indkøbspris hos Bohnstedt-Petersen. I juli 1934 begyndte klubben at arrangere fugleskydning, hvilket viste sig at være en god ide, som siden har haft medlemmernes store interesse, og mange motorkammerater har haft glæden og æren af at være «Majestæt» for et år.

Mens det selskabelige i en årrække vandt frem i klubben, gled motorsporten tilsyneladende lidt i baggrunden, og det er således også uvist, hvornår motorcyclekørsel af medlemmerne blev ændret til automobilsporten.

1934-35 blev formandsposten besat af C. Bohnstedt-Petersen, hvorefter han i 1935 blev afløst af Søren Levring, som skulle komme til at virke i en længere årrække.

Klubbens 30 års jubilæum i 1937 på «Den kgl. Skydebane».

En ny krig over hele verden, hvorfor årene 1939-45 ganske naturligt indskrænkedes til kammeratskabsaftener, keglespil, selskabslege og endda en revy, hvor såvel formanden som andre menige medlemmer forsøgte sig med held på de skrå brædder.

Efter krigens slutning var der restriktioner også for biler og benzin i længere tid, hvorfor arrangementer for motorkørsel var umulig, men i 1947 ønskede bestyrelsen at genoplive motorsporten ved et arrangement på Amager Travbane. Dette blev imidlertid, ganske uforklarligt, en så stor fiasko, at klubben fik et underskud på kr. 20.000,-, et for den tid ret betragteligt beløb. Ved stort sammenhold i bestyrelsen samt blandt medlemmerne blev dette underskud dækket ind gennem indsamling, andespil og andre forsigtige klubarrangementer, og ikke mindst ved et større kontant tilskud fra en snæver kreds af klubmedlemmer. Efter dette økonomiske nederlag afholdt klubben sig fra yderligere offentlige arrangementer og nøjedes med at dyrke motorsporten periferisk, ved fornøjelige familieture, måske med et islæt af orienteringskørsel.

Medlemmer, som ønskede at dyrke aktiv automobilsport, kunne repræsentere klubben ved arrangementer af Dansk Automobilsports Union, DAU, som klubben i mellemtiden var tilmeldt - og i øvrigt stadig er.

Trods den økonomiske hovedpine fik formanden Levring i 1947 arrangeret klubbens 40 års jubilæum i «Håndværkerforeningen», som blev en vellykket fest, og hvor medlemmerne ved deres tilslutning viste bestyrelsen fuld tillid. Formanden arbejdede energisk videre i den selskabelige linie, indtil han nogle år senere overlod formandsposten til Albert Hansen. Det skulle blive under Albert Hansen, at klubben igen fik sin renæssance, om ikke på det motorsportslige udadtil, så indadtil til glæde for medlemmerne.

I 1952 fik klubben i Jørgen Fog et medlem, som meget hurtigt tilbød bestyrelsen sin assistance, og med udvist interesse, evne og tid formåede han at sætte sit præg på mange nye aktiviteter. Med en fortid i militæret og hjemmeværnet fik Jørgen Fog organiseret orienteringsløb såvel ved dag som ved nat, kortlæsningsaftener, manøvreprøver, ligesom der sideløbende med de almindelige kegleaftener og fugleskydning blev arrangeret familieaftener med andespil, skovtur, damefester, karneval og meget andet. Imidlertid havde klubben dog stadig aktive motorkørere, som repræsenterede klubben udadtil. Således var et medlem som Julius Voigt-Nielsen kendt på mange motorbaner indenlands som udenlands, som en habil racerkører, mens Stenfeldt Hansen (uglefar) kørte Tulipan-Rally, S. A. Andersen (S.A.) kørte økonomiløb, isbaneløb, Caltex-løb og Monte Carlo løb, de sidste løb sammen med K. Lytzhøft Hansen (Buster). Men dermed fortoner motorsporten sig også blandt klubbens medlemmer.

I 1957 fejredes klubbens 50-års jubilæum på Nimb, og denne fest var vel nok noget en af de mest fuldendte, der var blevet arrangeret gennem årene. Ved en reception på dagen blev klubben kraftigt hyldet ved besøg fra motorunioner, klubber og organisationer, som samtidig gav udtryk for kendskab til den betydning, DMK havde haft for motorsportens opbygning i Danmark.

I disse år blev også arrangeret selskabsrejser til udlandet, således Rhintur og Berlinertur, hvis succes ikke skal betvivles, om end sådanne klubarrangementer havde begrænset deltagerantal.

Ved glæden over at blive hædret som æresmedlem på grund af sit formandsvirke, skænkede Albert Hansen klubben et større beløb i værdipapirer, som skulle danne grundlag for et jubilæumsfond, hvoraf kun renterne må anvendes.

Klubbens 60-års dag fejredes atter med en pompøs gallafest, denne gang på «Hotel d’Angleterre». Endnu engang overgik bestyrelsen og festudvalget alle tidligere fester. Denne aftens overraskelse bestod i en lodtrækning om en bil, Austin de luxe, købt for midler, som en kreds af medlemmer i og udenfor bestyrelsen generøst havde skænket klubben.

Det sædvanlige klubliv fortsatte med keglespil, fugleskydning, familieudflugter og herreskovtur, som efterhånden er blevet til en festlig Bakkeaften.

1966 udnævntes Knud Danielsen som æresmedlem efter 50 års medlemskab. Danielsen var en af de sidste motorveteraner, og han kvitterede for udnævnelsen ved at forære klubben en skøn gammel præmiepokal, Skagenspokalen.

I 1975 havde klubben 147 medlemmer, i 1985 115 medlemmer og 93 medlemmer i 1987. I 1991 var der 81 medlemmer - i dag (okt. 2010) er vi 42 medlemmer. (Optagelse kun ved proponering af andre medlemmer.)

I 1996 genoptog Dansk Motorklub motorløbene på Fanø - det var lokale folk som i forbindelse med udgivelsen af bogen om Fanø-motorløbene tog initiativet og i samarbejde med Dansk Motorklub, Fanø Lokalhistorisk Forening, Danmarks Veteran Motorcykelklub samt Henrik Schou-Nielsen Kokkedal.

I 1999 og i 2004 blev de historiske løb også gennemført. Men som i 1922 -1923 -1924 fik DMK trods stor løbsmæssig succes underskud på disse arrangementer, som dog blev begrænset af velvillige sponsorer. Dansk Motor Klub er nu blevet godt 100 år og det er stadigvæk de gamle traditioner som bliver håndhævet. Klubaftenerne med kegleturneringog kammeratligt samvær, familierally, skovtur (Bakketur) og fugleskydning på Sølyst.

Formænd gennem tiderne:
1907 G. Rosenkrone von Benzon
1915 Alfred Nervø
1922 Ove Bendixen
1928 Carl Høltzer
1934 Chas Christensen
1935 C. Bohnstedt-Petersen
1937 Søren Levring
1949 Albert Hansen
1958 Poul Bang
1972 K. Lytzhøft Hansen
1974 Hans Christian Rüsz Jørgensen
1987 Svend Engholm
1996 Steen Idemo
2006 Jesper Volf
2010 Christian Seidenfaden

Æresmedlemmer gennem tiderne:
1915 G. Rosenkrone von Benzon
1915 Hs. Kgl. Højhed Prins Axel
1924 Artur Vieregg/Berger von Lengerke/Helmuth Reiners/Herm. Rossner jr./ Poul Reuter/Emil Fischer/Fritz von Opel
1958 Albert Hansen
1966 Harald Andersen
1966 Knud Danielsen
1969 Einer Lindberg
1972 Poul Bang
1972 Lars Iversen
1988 Hans Christian Rüsz Jørgensen
2011 Jens Aage Hansen
2013 Ole Skov

2011:
Årets Motorkammerat: Otto Steinhardt
Keglekonge: Daniel Seidenfaden
Fuglekonge: Søren Sørensen

2012:
Årets Motorkammerat: Birger Born-Rasmussen
Keglekonge: Ivan Edeling
Fuglekonge: Frank Hjaltalin

2013:
Årets Motorkammerat: Svend Engholm
Keglekonge: Otto Steinhardt
Fuglekonge: Søren Lund

2014:
Årets Motorkammerat: Steen Hilmar
Keglekonge: Kaare Leif Olsen
Fuglekonge: Lars Krogh

2015:
Årets Motorkammerat: Ivan Edeling
Keglekonge: Søren Sørensen
Fuglekonge: John Hebo

2016:
Årets Motorkammerat: Christian Seidenfaden
Keglekonge: Christian Seidenfaden
Fuglekonge: John Hebo

2017:
Årets Motorkammerat: Ingen indstillet for 2017
Keglekonge: Peter Kornerup
Fuglekonge: Steen Hilmar

Kommende arr.

2019:

22.10. - Kulturaften:
            Ferrari ....
23.11. - Årsfest
10.12. - Julestue

2020:

07.01. - 1. Kegleaften,
           
Generalforsaml.
03.03. - 2. Kegleaften
31.03. - 3. Kegleaften
16.-19.04. - Cannes
19.05. - Kegleafslutning
18.06. - Bakketur
22.08. - DMK Rally

Hvem er online

Vi har 4 gæster og ingen medlemmer online

Bentley 1